Salgs- og leveringsbetingelser

Priser:
Alle nævnte priser er inkl. 25% moms samt p.t. gældende afgifter. Vi tager forbehold for udsolgte varer, tastefejl, afgiftsændringer samt for udefra kommende pris- og valutaændringer.

Ordrebekræftelse: 
Når vi har modtaget din bestilling, vil du modtage en mail, som bekræfter din ordre. Ordrebekræftelsen indeholder bl.a. dit ordrenummer og den samlede pris.

Er der problemer med leveringen af dine varer, vil du inden for max. 8 timer på hverdage modtage besked pr. e-mail, om at der kunne være problemer med levering (restordre/udsolgte artikler).

Når du modtager varer fra Vinbyen får du samtidig en faktura. Den skal du anvende, hvis der er noget galt med varen.

Skal du holde fest hjemme i firmaet eller et andet arrangement, er det bedre at have for meget end for lidt vin. Vi tilbyder derfor fuld returret i 14 dage på overskydende flasker, blot de er uåbnede og kurante, Returtransport sker for købers regning og risiko. Du bedes kontakte os før du returnerer varerne, idet vi henviser til Forbrugeraftaleloven, kapitel 3, §5, stk. 3 pkt. 4, hvoraf det fremgår at fødevarer/drikkevarer ikke er omfattet af returret, hvorfor returnering uden forudgående aftale ikke er muligt. Vi returnerer beløbet til din konto samme dag vi modtager varerne. Husk at oplyse dit pengeinstituts registrerings- og kontonummer.

Levering:
Ved køb for minimum kr. 650,- leveres fragtfrit til din adresse i Danmark. (gælder ved brofaste øer) 
Ved køb for mindre end kr. 650,- påregnes forsendelses/udbringnings-gebyr på kr. 75,-.
Ved køb af vin skal der bestilles minimum 6 flasker (gerne forskellige) overstiger de 6 flasker kr. 650 er fragt/levering gratis. (gælder ved brofaste øer)

Persondata ved køb:
I forbindelse med at du foretager indkøb på vinbyen.dk, indsamles der en række personoplysninger om dig. De oplysninger, som registreres, er: Dit for- og efternavn, dine adresseoplysninger samt din e-mailadresse. Oplysningerne opbevares ikke krypteret, og de transmitteres heller ikke i krypteret form. I forbindelse med at du handler på vinbyen.dk, accepterer du, at vi giver dig mulighed for at slå disse persondata op via din e-mailadresse eller telefonnummer. Det betyder, at disse persondata er offentligt tilgængelige og kan slås op, såfremt man har adgang til din e-mailadresse eller telefonnummer. Ønsker du at slette disse persondata bedes du kontakte os, som i så fald kan fjerne dine persondata. Kreditkortoplysninger krypteres. Vi lagrer ikke dine kreditkortoplysninger. Såfremt du indtaster din e-mailadresse eller dit mobiltelefonnummer accepterer du, at vi kan kontakte dig per mail eller SMS med informationer om din ordre eller med tilbud. Bemærk at du accepterer vores persondatapolitik ("Behandling af dine data"), når du benytter denne hjemmeside, herunder vores brug af cookies.