Côtes de Provence Rosé, Père Anselme


Vinens hjemsted:                Provence/Frankrig
Druer:                                 60% Grenache, 30% Cinsault og 10% Syrah
Alkohol:                              13,5%
Servering:                           8-10C
Antal flasker pr. kasse        6

Provence rosé er indbegrebet af sommer. Finesserig og elegant - en perfekt ledsager til lette salater, aperitif eller blot alene.
I det sydlige Frankrig ned mod Middelhavet og den italienske grænse ligger Côtes de Provence, et smukt solbeskinnet landskab. Allerede for 2600 år siden plantede de første græske kolonister deres vinstokke i Provence´s jord.
Père Anselme er en producent, der hovedsageligt slår sine folder lidt længere nord på i Rhônedalen, her i Provence laver han en klassisk rosé med elegancen i behold.
Vinmarkerne er beplantet med følgende druesorter: 60% Grenache, 30% Cinsault og 10% Syrah. Vinstokkene har en gennemsnitsalder på ca. 20 år, og yder et årligt høstudbytte på 45 hl pr. ha. Druerne høstes fuldmodne i slutningen af august og i begyndelsen af september.

Vinbyen´s bemærkninger:

Vinificationen finder sted på rustfrie ståltanke, og foregår efter de mest moderne principper. Efter plukningen bringes druerne hurtigt til presning mosten køles ned, og gæringsprocessen begynder. I de første dage bliver drueskallerne i den gærende most, indtil den har opnået den rette farve. Gæringen fortsætter ved en lav, kontrolleret temperatur, som ikke overstiger 18 grader, for at bevare druernes fine smag og frugt i den endelige vin. Vinen er slotsaftappet. Côtes de Provence Rosé, fremstår med en smuk, lys rosé farve med laksefarvede reflekser. Duften er let og forfinet med sommerens friske skær. Smagen er behagelig tør med god frugtfyldt afslutning.

Dette er vinen til terrassen med lidt friske tapas, lette fiskeretter eller en god salat.

Pressen:
Årgang 2011
Ekstra Bladet - 5 stjerner / "UGENS KØB" (15-06-2013)


Category: Frankrig

Måske noget for dig?