Creme De Sureau


Creme De Sureau er en dansk produceret likør fremstillet af hyldebær. Likøren er udviklet af NORLIQ og byder på en smagsoplevelse af helt særlig kvalitet og karakter.

Til fremstilling af Creme De Sureau anvendes udelukkende økologiske hyldebær af bedste kvalitet. Bærrene plukkes og renses omhyggeligt for stilke og blade, inden de presses til saft.

Den friske saft bringes herefter til gæring i temperaturstyrede tanke, og gennemgår over flere uger en gæringsproces som kontrolleres dagligt. Ved denne proces anvendes en speciel aromagær, som er med til at

give Creme De Sureau en unik fylde og vinøsitet.

 

Efter endt gæring tilsættes saften ren alkohol af god kvalitet og pumpes på lagertanke, hvorefter den afkøles så gærceller og eventuelt rester af bær bundfælder. Efter nogle uger tilsættes igen ren alkohol og sukkerlage af mørke sukkerarter, som efter lagring tilfører Creme De Sureau de portvinslignende karakterer.

Likøren lagres 9 måneder på tank, inden den tappes på flaske.

Vinbyen´s bemærkninger:

Creme De Sureau er en yderst delikat likør med en fløjlsblød og rund smag af hyldebær, og et nøje afstemt indhold af alkohol gør den til en nydelse i absolut topklasse.

Servér Creme De Sureau lettere afkølet til kraftige oste, mørk chokolade, som ledsager til kaffen, eller nyd den blot som den er.

Opbevares på køl efter åbning.


Category: Danmark

Måske noget for dig?