Faustino Rivero "Yellow label"


Vinens hjemsted:            Rioja/Spanien
Druer:                             85% Tempranillo og 15% Garnacha
Alkohol:                          13%
Servering:                       16-18C
Antal flasker pr. kasse    6

Intens og fyldig med flot balancerede tanniner og masser af frugt. Den oplagte ledsager når de gode bøffer kommer på bordet.

Området og producenten:
De første sten til det familieejede Faustino Rivero blev lagt i 1899 af Olegario Rivero. I 1980 blev det første reelle vineri grundlagt, og siden da har det taget fart. I dag, efter mere end hundrede år med familieejet vinproduktion, er Faustino Rivero ét af de førende spanske vinerier både i hjemlandet og internationalt. En position, der er opnået via konstant fokus på udbuddet af kvalitetsvine, der kombinerer tradition og innovation. I dag ledes vineriet og produktionen af Rodrigo Espinosa, der er uddannet landbrugsingeniør og ønolog ved universitetet i Chile. Rodrigo har mangeårig erfaring fra vinerier i Chile, USA og Castilla-La Mancha.

Vinmarkerne i området er beliggende i 3-600 meters højde og er i vidt omfang opdelt i parceller af blot 1 ha eller mindre og dyrkes efter både traditionelle og moderne metoder. På trods af Riojas relativt lille størrelse er der stor variation i jordtyperne i området. Her er der en optimal balance mellem sand, silt, ler og afrundede sten. Området nyder samtidig godt af omkring 3.000 solskinstimer om året og pæne regnmængder. Dette, sammen med en godt drænet kalkholdig og svagt basisk jordbund, sikrer druer med masser af saft og kraft.

Vinbyen´s bemærkninger:

Faustino Rivero Crianza er fremstillet på 85% Tempranillo-druer og 15% Garnacha-druer, høstet ved optimal modenhed fra vinstokke, der i gennemsnit er 25 år gamle, med et lavt udbytte. Ved ankomst til vineriet afstilkes druerne og presses delvist. Herefter gennemgår druerne en maceration i 15-20 dage, hvorunder druemosten dagligt pumpes over druekvaset for at trække så meget saft og kraft ud af druerne som muligt. Efterfølgende gennemføres en temperaturkontrolleret fermentering ved 24-28 ºC i rustfrie ståltanke. Inden vinen frigives til markedet lagres den i 12-14 måneder på medium ristede amerikanske egetræsfade for at tilføje vinen kompleksitet og krydderi.

I glasset:
Intens mørkerød i glasset med fine violette strøg. I duften er vinen frugtrig med noter af moden frugt, vanilje og et let toasted præg fra fadlagringen. I munden går noterne fra duften igen og suppleres af krydderi og en fin lille sødme. Vinen føles fløjlsblød i munden med flot balancerede og afrundede tanniner samt en blød og vedvarende eftersmag.

Ideel til den gode bøf med pebersovs, modne oste og smagfulde tapas.

Pressen:
Årgang 2011
VinAvisen - 5 stjerner - "...en rigtig god rødvin, ret let, men med en god Rioja-smag med frugt og fadtoner..." (Uge 15 / 2014)

Silver Medal Decanter 2013


Category: Spanien

Måske noget for dig?