I Leoni, Barolo DOCG


Vinens hjemsted:                Barolo/Italien
Druer:                                 100% Nebbiolo
Alkohol:                               14%
Fadlagring:                          24 md. på fad
Servering:                           18-20C
Antal flasker pr. kasse        6

Kongernes vin og vinens konge - Barolo! Fremstillet på den kraftfulde Nebbiolo drue.

Området og producenten:
Den nordvestitalienske region Piemonte, der ligger for foden af Alperne, er kendt for sine kvalitetsvine, og Barolo er den mest kendte af alle vinene fra Piemonte. I et lille nøje afgrænset og bakket område, hvor landsbyen Barolo er centrum, ligger et areal på 1190 ha, der ejes af mere end 1200 vinavlere. Nebbiolo-druen stammer fra Piemonte og har sandsynligvis fået sit navn efter ordet nebbia, som betyder tåge. I oktober og november, hvor druerne skal høstes, rammes området af tåge, som skyldes, at fastlandsklimaet i Piemonte tempereres af luftstrømme, som kommer ind gennem Tanaro-dalen og bringer lidt køligere temperaturer og efterårståge med sig. Kombinationen af køligere temperaturer og efterårståge giver Nebbiolo-druerne en langsom modning.

Vinbyen´s bemærkninger:

”I Leoni” er lavet på den kraftfulde Nebbiolo-drue, høstet fra marker tæt på byen Alba. Vinen har en smuk teglstens rød farve med orange skær. Duften byder på kaffe, tobak og mint. En kraftfuld og samtidig fløjlsblød vin, som har potentiale til at gemmes, men efter en dekantering kan den nydes allerede nu.

En fornem ledsager til rødt kød, vildt, fuglevildt, ragout, kalv, lam og stærk ost.


Category: Italien

Måske noget for dig?