Antica Corte Ripasso


Vinens hjemsted:                Valpolicella/Italien
Druer:                                  65% Corvina-druer, 25% Rondinella og
                                            10% lokale druer
Alkohol:                               14%
Fadlagring:                          9 md. på fad
Servering:                           16-18C
Antal flasker pr. kasse        6

Fyldig og flot struktureret med et væld af røde bær og lækre saftige krydderier. Nyd den til den gode bøf i godt selskab.

Området:
Valpolicella er beliggende øst for Gardasøen. Landskabet er bakket med god soleksponering for vinstokkene. Druerne er lokale, og hovedparten er Corvina med mindre mængder af Rondinella og Molinara. Jorden består af tør kalksten, som hviler på en hård undergrund af kalksten. Et veldrænet og meget velegnet voksested for Valpolicella-distriktets klassiske druesorter.

Til Ripasso-metoden bruges de upressede skaller fra produktionen af Amarone. Valpolicella-vinen lægges på Amarone-skallerne, hvor den bringes til en anden gæring. Dette har givet navn til metoden: ri = gen passo = gæring, og tilfører vinen ekstra farve, alkohol, struktur og bouquet. Efter denne gæringsproces lagres vinen på gamle fade indtil aftapning.

Vinbyen´s bemærkninger:

Antica Corte Ripasso er fremstillet på 65% Corvina-druer, 25% Rondinella-druer, samt mindre mængder af andre lokale druer. Druerne er høstet ved optimal modenhed og er derefter bragt til vineriet, hvor vinen gæres ved kontrollerede temperaturer på 25 °C i 12 dage sammen med druekvaset. Herefter gennemgår vinen den klassiske 2.gæring på resterne fra fremstillingen af de verdenskendte Amarone-vine – deraf navnet Ripasso. Efter endt 2. gæring, lagres vinen på slovenske egetræsfade, hvorefter den tappes på flaske, hvor den hviler inden frigivelse til markedet. 

I glasset:
Antica Corte Ripasso er smuk rubinrød i glasset med et lyst skær. Duften er intens og frugtrig med noter af mørke kirsebær og fine hints af krydderier. I munden opleves vinen tør med en flot struktur, her går noterne fra duften igen og suppleres af et væld af røde bær og et flot krydret udtryk. Eftersmagen er lang og vedvarende og vidner om en vin i fuldendt balance.

Dette er en alsidig vin, der kan drikkes til et bredt udvalg af kød, en krydret gryderet eller modne oste.


Category: Italien

Måske noget for dig?